Topsælgere
 

Her kan du se vores almindelige lejevilkår

 
 
Langtidsleje skriv for tilbud info@apeshop.dk
 
a) Brugerbetingelser

Lejeperioden udgør 23 timer og strækker sig fra tidsrummet 09.00 - 08.00 næste dag.

Der er fri km.


ingen udlandskørsel.

Lejekontrakten skal altid opbevares i bilen, når denne er i brug.

Eventuelle reklamer på køretøjet må ikke fjernes, tildækkes eller på anden måde skjules. Parkeringsafgifter og færdselsbøder betales af lejer. Hvis udlejer betaler p-bøde fratrækkes lejer yderligere kr. 250,- i ekspeditionsgebyr.

I tilfælde af motorstop eller andre tekniske problemer kontaktes udlejer på tlf.: +45 61333123.

Afleveringsstedet er identisk med afhentningsstedet.

Der må ikke transporteres husdyr i bilen.

Føreren skal være min. 21 år gammel og have et gyldigt kørekort og have haft det i minimum 1 år.

Er der tydelige tegn på at der er blevet røget i bilen eller bilen er blevet brugt til transport af husdyr, vil der blive trukket et rengøringsgebyr på op til 7.000 kr.

Ved afhentning skal fremvises gyldigt kørekort for lejer/fører eller evt. internationalt kørekort for udlændinge. Køretøjet afleveres i rengjort stand og med næsten tom tank, forstået således, at benzinmålerens nål er over det røde felt, og advarselslampen ikke er aktiveret.
 

b) Misligholdelse

I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejekontrakt kan udlejer udøve sædvanlige misligholdelsesbeføjelser efter dansk rets almindelige regler herom, herunder hæve kontrakten, foretage modregning og kræve erstatning, jf. litra g.

Ved forsinket aflevering betales et gebyr på 150 % af døgnlejen pr. påbegyndt døgn + 100 kr. pr påbegyndt time. Ved aflevering i urengjort stand eller med mangelfuld optankning opkræves et gebyr på 150 kr. Gebyret fratrækkes i det indbetalte depositum.

Udlejer har ret til - eventuelt med fogedrettens og politiets hjælp - at foranledige tilbagetagelse af køretøjet ved konstateret misbrug i lejeperioden. Lejer vil ikke kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af udlejers retmæssige tilbagetagelse. Lejer kan endvidere ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af force majeure.

Ved betalingsudeblivelse overdrages udlejers tilgodehavende til inkasso ved udlejers advokat.
 

c) Betalingsbetingelser

Forudbetaling af lejebeløb finder senest sted ved køretøjets afhentning, depositum skal dog være betalt senest 1 dag før køretøjets afhentning. Betaling sker kontant eller med dankort. Den oplyste pris inkluderer gældende fri kilometer, forsikring og moms. Depositum udgør kr. 1.500.

Ved afbestilling af enhver booking senere end én uge før lejeperiodens påbegyndelse, betales én dags fuld leje. Ved afbestilling af enhver form for booking samme dag som lejeperiodens påbegyndelse betales én dags fuld leje samt et afbestillingsgebyr på 250 kr. Ved ændring af booking betales et gebyr på 50 kr.

Ved underskrift af lejekontrakten forpligter man sig samtidig til den aftalte lejeperiode og kan derfor ikke få refunderet leje ved for tidlig aflevering.
 

d) Forsikringsforhold

Køretøjet er ansvars- og kaskoforsikret. Lejer kan kun opnå erstatning fra forsikringsselskabet i det omfang forsikringsselskabet anerkender sit erstatningsansvar.

Forsikringsdækningen omfatter KUN de personer lejekontrakten omfatter. Såfremt tredjemand har været fører af bilen gælder INGEN forsikringsdækning i skadestilfælde og lejer og evt. medlejer/e hæfter solidarisk. Ved skadestilfælde udfærdiges fyldig og oplysende skadesrapport af lejer, med påtegning om skyldspørgsmålet.

Skadesrapporten underskrives af de i uheldet implicerede dvs. evt. modpart. Lejer er ansvarlig for enhver skade på køretøjet, hvis ikke der optages politirapport og skadesrapport i tilfælde af ulykke. Ved ulykke er lejer forpligtet til at kontakte udlejer omgående på tlf. 61333123. Hvis der er flere implicerede er lejer forpligtet til rekvirer kontakt detaljer. Forsikring dækker ikke hærværk eller uforsvarlig kørsel.
 

e) Selvrisiko

Lejer og evt. medlejer/e hæfter solidarisk for selvrisikoen på 7.000 kr. for enhver skade på det lejede. Beløbet kr. 7.000 indbetales straks på kontoret. Modregning af det indbetalte vil ske så snart skadens omfang er opgjort af forsikringsselskabet. Dette gælder hvad enten skaden kan tilregnes lejer og eller medlejer/e eller tredjemand.

Hæftelsen omfatter enhver anden aktivering af selvrisikoen, f.eks. skade på andre køretøjer/trafikanter, tyveri, anden overlast m.v. Udlejers tilbageholdsret og modregning i det indbetalte depositum gælder indtil ethvert spørgsmål omkring hæftelse for selvrisiko er afgjort, herunder forsikringsselskabets afgørelse af skyldspørgsmål. Laver du en skade(også småskader) på udlejningsbilen, uden at gøre os opmærksom på dette indenfor 24 timer vil vi opkræve et gebyr på 2500 kr for indhentning af skadeoplysninger og taksering

 

f) Depositum

Depositum tilbageholdes i 4 bankdage efter køretøjets aflevering, og udbetaling finder sted i butikken. Hvis depositum skal tilbagebetales via konto skal dette oplyses ved afhentning af bil i butikken. Der opkræves et overførselsgebyr på kr. 25,00. Ved enhver skade på det lejede - uanset årsag - er udlejer berettiget til at foretage tilbageholdsret i det indbetalte depositum.

Udlejer er endvidere berettiget til at foretage modregning i det indbetalte depositum i forbindelse med beskadigelser, opkrævning af gebyrer m.v., jf. i øvrigt litra b og c.
 

g) Erstatning

Lejer er ansvarlig for skader m.v. efter almindelige erstatningsretlige regler, jf. Færdsels- og Erstatningsansvarsloven. I forholdet mellem lejer og udlejer har udlejer tilbageholdsret i det indbetalte depositum indtil en endelig ansvarsplacering er fastlagt, jf. især Færdselslovens §§ 104 og 108.

Lejer er endvidere ansvarlig for udlejers avance- og driftstab, herunder afsavnserstatning. Det bemærkes at lejer er indforstået med, at køretøjet er af ældre årgang og derfor har større risiko for driftstandsning i forhold til en ny bil. Udlejer er ikke ansvarlig for evt. tab, som lejer måtte få som følge af forsinkelse opstået pga. stop.
 

h) Lovgrundlag og lovvalg

Lovgrundlaget for nærværende lejekontrakt er Færdselsloven og dansk rets almindelige lejelovgivning.
Enhver tvist i forbindelse med nærværende kontrakt afgøres efter dansk ret ved udlejers værneting.
 

i) Betaling

Der kan betales kontant eller med Dankort i butikken og med Dankort/kreditkort online.
Almindelige lejevilkår